Kolding trækker patienter til skanning fra hele landet

Patientvenlig skanner gavner patienter med klaustrofobi, store patienter og børn

- Vi får henvendelser fra sygehuse i hele Danmark om vi kan hjælpe med skanninger. Og da den nye MR-skanner fordobler vores kapacitet, venter vi at kunne hjælpe alle. Det er især stærkt klaustrofobiske patienter, som ikke bryder sig om en rørskanner, og som det derfor har været umuligt at skanne hidtil.

Sådan siger administrerende overlæge Poul Ravn fra Kolding Sygehus. Anledningen er, at sygehuset netop som det første i landet har taget en helt ny, åben skanner i brug. Samtidig er der også sket en fornyelse og udvidelse af andet udstyr, så sygehuset på en række områder kan give nemmere, hurtigere og mere effektive undersøgelser.

Panorama 1.0T er navnet på den nye Philips’ skanner. 1.0T står for 1 tesla; enheden, hvor med man måler magnetfeltets styrke i MR-skanneren, og teknologien er den nyeste og ypperste i verden:

- Der er ingen konkurrenter, der kan levere en åben skanner i så høj en teslaværdi. Den sikrer, at der kan udføres højkvalitetsundersøgelser af samme slags, som man hidtil kun har kunnet lave i lukkede skannere, fortæller Key Account Manager Kurt Nielsen fra Philips.

Enkelt fortalt går magnetfeltet i en lukket rørskanner på langs af kroppen, mens det i en åben skanner går på tværs af kroppen op-ned. Magnetfeltet er vertikalt modsat andre skannere, hvor det er horisontalt. Det passer bedre med, hvordan man udnytter magnetfeltet, samtidig med at den anatomi, der skannes, kan placeres optimalt. Disse faktorer medfører en bedre billedkvalitet.

At skanneren er åben på to sider giver en stribe fordele:

• Skannes børn, kan de have beroligende kontakt med forældrene hele tiden
• Store patienter - op til 250 kilo - kan skannes
• Led kan undersøges i forskellige stillinger – det kan man ikke i en rørskanner
• 10% bryder sig ikke om at blive skannet i en rørskanner, hvor de føler sig lukket inde

Patienten i skanneren kan ses i et panorama på næsten 360 grader. Der er næsten tre gange så megen plads som i en rørskanner og det gør at patienten eksempelvis kan bevæge armene frit.

Skanneren kan suppleres med en stribe applikationssoftware, så sygehuset hele tiden har adgang til de nyeste diagnosemetoder.

Skanning frem for kirurgiske indgreb og røntgen

MR-skanneren er så effektiv, at den giver mulighed for en fordobling af det antal patienter, som kan undersøges: Poul Ravn skønner, at 3.-4.000 flere vil kunne undersøges om året.

Samtidig vil sygehuset bruge skanneren i stigende grad i stedet for kirurgiske indgreb med kikkert i knæ og skuldre. Det er kropsdele, som er svære at skanne i en rørskanner. At bruge den åbne skanner i stedet gør det hurtigere og nemmere for patienten. Desuden er det meningen, at diagnosticere blodkar – en undersøgelse, som Kolding skal klare for Sønderjylland og Fyn.

Ifølge Poul Ravn vil der i fremtiden ske et skift, så flere og flere diagnosticeringer flyttes fra CT-skanning til MR-skanning, som ikke benytter røntgenstråler:

- Både af hensyn til os selv og ikke mindst patienterne, bemærker han.

Kan se bittesmå arterier nu

Digital diagnosticering med røntgen er også en nyhed: med Philips AlluraFD20 er det muligt at se organer i 3D på computerskærmen og endda rotere dem, så lægerne bedre kan diagnosticere og eksempelvis gå ind og placere små balloner, så tillukkede blodkar atter udvider sig. Kameraet kan stort set flyttes 360 grader, så det er muligt at komme til at optage i alle vinkler.

Også dette nye udstyr med excellent billedkvalitet betyder endnu bedre hjælp til patienterne:

- Vi kan se mange flere bittesmå arterier end vi kunne før. Og kan vi se dem på skærmen, kan vi også komme ind i dem, fortæller radiograf Carsten Spatzek.

Tidsmæssigt betyder effektiviteten, at undersøgelsen reduceres med 1/3 til 40 minutter. Det har den positive fordel for patienten, at han/hun udsættes for meget mindre doser røntgenstråler – og der kan undersøges langt flere patienter fremover.

Kolding Sygehus:

Administrerende overlæge

Poul Ravn, tlf. 76 36 20 00 pourav@fks.vejleamt.dk

Teknik:

Key Account Manager Kurt Nielsen, tlf. 33 29 51 15 - e-post: kurt.nielsen@philips.com

Presse ­– digitale fotos m.v.:

Informationschef Erling Madsen, tlf. 33 29 35 36 - e-post: erling.madsen@philips.com

Om Philips

Royal Philips Electronics of the Netherlands er globalt førende inden for helse og sundhed, livsstil og teknologi og tilbyder produkter, tjenester og tekniske løsninger i overensstemmelse med varemærke-løftet ”sense and simplicity”. Hovedkontoret ligger i Holland og Philips har 126.000 ansatte i flere end 60 lande. Med en årsomsætning på ca. 228 milliarder danske kroner i 2005 er koncernen markedsførende inden for medicinsk udstyr til billeddiagnosticering og patientovervågning, energieffektive lysløsninger, husholdningsapparater og personlig pleje samt forbrugerelektronik.

Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.philips.com/newscenter og www.philips.dk

Fakta

“Skanner” er et ord, som ofte dukker op som et entydigt begreb – men der er forskellige udgaver, som bruges til forskellige undersøgelser, ligesom de kan kombineres med andre former for undersøgelser.

MR-skanner: Magnetisk Resonans. Har et kraftigt magnetfelt – og altså ingen sundhedsfarlig stråling – og via magnetfelter og radiobølger dannes billeder, som kommer frem på en computerskærm. Efterfølgende gemmes de elektronisk. Bruges til at lave snitbilleder af væv og organer i forskellige vinkler samt til at følge fysiologiske ændringer i kroppen. MR-skanneren vil eksempelvis give et mere præcist og afgrænset billede af en svulst end et røntgenbillede. Også eminent til rygsøjle og rygmarvskanal, som kan undersøges uden brug af kontrastvæske. Menisk- og korsbåndsskader kan også ses tydeligt, så kikkertundersøgelser kan undgås. Første gang vist i 1977.

CT-skanner:Computer-tomografi. Røntgenundersøgelse via tværsnitsbilleder, som gengives på en computerskærm og digitalt kan lagres. Bruges eksempelvis til at stille diagnose af og kontrol af kræft og til undersøgelse for læsioner i hovedet og inde i kroppen. Viser knoglestruktur og organer tydeligt, eksempelvis om en knogle er brækket. Rørskanner, hvor røntgenrøret efter hver optagelse roterer en omgang omkring kroppens længdeakse. Første gang vist i 1972.  

PET-skanner Positron Emissions Tomografi. PET-scanning er en billedundersøgelse, hvor man får sprøjtet radioaktivt mærkede sporstoffer ind i kroppen, inden man bliver skannet.

De fleste kræftceller har et højere stofskifte end normale celler. Derfor optager kræftceller mere af det radioaktive sporstof end normale celler, og det er det som man kan se på PET-skanningsbilleder. Det mest brugte sporstof er et radioaktivt mærket sukkerstof kaldet 18F-FDG (flourdeoxyglukose). Kroppen optager sporstoffet på samme måde som sukker, og den radioaktive del gør, at man kan følge sporstoffets fordeling i kroppen.

Områder med kræftceller, som har en højere optagelse af sporstoffet end normale celler, træder tydeligt frem, når man skanner hele kroppen. PET-skanning er en følsom metode, som kan påvise forandringer tidligere end traditionelle billedundersøgelser som f.eks. røntgen og CT-scanning.

Med PET-skanning kan man ved en enkelt undersøgelse få et overblik over sygdomsaktiviteten i hele kroppen. Metoden er så følsom, at man kan påvise stofskifteforandringer i vævet tidligt – ofte allerede inden kræftknuden kan ses på en CT- eller MR-skanning.

PET/CT-skanner:Kombinerer PET- og CT-skanning til brug i kræftbehandlingen, når der stilles diagnoser, planlægges stråling og kontrolleres om kemobehandlingen virker. To optagelser på én gang giver patienterne en nemmere og hurtigere behandling og lægerne får et mere præcist grundlag at stille diagnose efter. En PET-skanner kan se, hvor der er kræft – men danner et sløret billede, mens en CT-skanner viser organerne tydeligt. Og ved at kombinere disse to ting i ét digitalt billede får lægerne et stærkt kort på hånden. Den første Philips-model i verden blev sat op i Danmark i 2003.

Gamma-kameraer: Tromle eller åben. Skanner hele knoglesystemet. Benyttes SPECT-skanning, roteres de to ”kamerahoveder” omkring patienten, så der opnås en tomografisk optagelse (= i snit, så de enkelte dele står tydeligt på det digitale billede). Når røntgenbilledet viser om knoglen er brækket, kan gamma-kameraet se ”et lag længere ind”, og se, hvordan tingene fungerer. Eksempelvis om den brækkede knogle er ved at heles eller om der er en spredning af kræften. Bruges bl.a. også til at måle stofskiftet. Inden skanningen får patienten et radioaktivt lægemiddel, som afgiver gammastråler fra patienten, og disse stråler danner så billedet på computerskærmen. Der findes modeller, hvor man kan optage samtidig på to sider og med mulighed for at køre patienter direkte ind i kørestol eller seng, så de ikke skal skifte leje. Kombineres ofte med en skanner, så patienten kan nøjes med én undersøgelse.  Det første gamma-kamera er fra 1958.

Ultralyd: Lyd, hvor frekvensen ligger over dét område, vi kan høre. Supplerende undersøgelse til eksempelvis røntgenundersøgelser. Philips har udviklet udstyr, der i 3D og 4D kan gengive et foster. Ultralyd bruges også til behandling af idrætsskader med ømme muskler og sener og til knusning af urinvejssten. Lyden bringes i svingninger, som overføres til vævet, hvor det varmer og udvider blodkarrene. Ultralydsundersøgelser har været brugt siden 1960’erne.

Tesla:Måleenhed, der angiver magnetfeltets styrke. Philips’ skannere i Panorama-serien fås således i feltstyrkerne 0,23 – 0,6 – 1,0 T. I rørskannere gås op til 1,5T, hvilket er 30.000 gange jordens magnetfelt.