| Heikki Lyytinen, professor i udviklingsneuropsykologi ved universitetet i Jyväskylä, har fået årets Philips Nordic Prize. Prisen er på 50.000 euro og blev overrakt ved en ceremoni på sygehuset Barnets Borg. Miljøminister Jan-Erik Enestam, som har ansvaret for nordisk samarbejde, overrakte prisen. Prisen bliver givet for forskning i børns indlæringsproblemer. Priskomiteen takkede Lyytinen og hans forskergruppe specielt for deres omfattende undersøgelse af genetiske læseproblemer. – Jeg er meget taknemmelig for prisen. Samtidig vil jeg understrege, at jeg som ældre forsker først og fremmest vil give de unge, engagerede forskere en chance. Vores forskerteam, som består af omkring 10 personer ved universitetet i Jyväskylä og Niilo Mäki–instituttet, har gjort et godt stykke arbejde, og prisen går til alle medlemmer af teamet, siger Lyytinen. – Målet med undersøgelsen har dels været at identificere risici i forbindelse med læseforstyrrelser og dels at mindske disse risici så tidligt som muligt. Den bedste måde at overvinde læseforstyrrelser på er ved hjælp af kreativ og styrkende indlæring. Og det skal barnet have tilstrækkelig tid til. Prisbeløbet skal bruges til fortsat forskning og fordybning. Ifølge Lyytinen står forskningen i indlæringsvanskeligheder nu ved en korsvej. – Vi befinder os nu i en position, hvor vi ikke kun indsamler oplysninger, men faktisk kan bruge oplysningerne til at afhjælpe børns indlæringsvanskeligheder. I dette arbejde er prisen en værdifuld hjælp, siger Lyytinen. |
| Prisen uddelt for tredje gang |
| Philips stiftede den nordiske forskningspris Philips Nordic Prize i 2003. Med videnskabelig støtte fra Karolinska Institutet i Sverige ville Philips fremme kendskabet til neurologiske forstyrrelser hos børn – både hvordan forstyrrelserne opstår, og hvordan man kan forbedre de ramtes børn livskvalitet. - Vi kan se, at neurologiske og neuropsykiatriske forstyrrelser er et hurtigt voksende samfundsproblem, som ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed. Funktionsforstyrrelser som dysleksi, autisme og ADHD gør det svært for børn at tilegne sig uddannelse og viden i vores moderne informationsintensive samfund. Vores bidrag er en måde at belyse vigtigheden af det arbejde, der foregår på området i dag,” siger Åke Strömberg, adm. direktør for Philips i Norden. Philips Nordic Prize er tidligere blevet tildelt Dr. Riitta Salmelin i 2003 og professor i psykiatri, Christopher Gillberg, i 2004. |
| | | | Pressemateriale og billeder fra prisoverrækkelsen findes på: |
| |
|
| | | | | | Om PhilipsRoyal Philips Electronics of the Netherlands er globalt førende inden for helse og sundhed, livsstil og teknologi og tilbyder produkter, tjenester og tekniske løsninger i overensstemmelse med varemærke-løftet ”sense and simplicity”. Hovedkontoret ligger i Holland og Philips har cirka 121,700 ansatte i flere end 60 lande. Med en årsomsætning på ca. 221 milliarder danske kroner i 2006 er koncernen markedsførende inden for medicinsk udstyr til billeddiagnosticering og patientovervågning, energieffektive lysløsninger, husholdningsapparater og personlig pleje samt forbrugerelektronik. Nyheder fra og informationer om Philips findes på www.newscenter.philips.com og www.philips.dk Lys: Produkter og baggrundsinformation findes på www.lighting.philips.com |
|
|
| | | |
|
|
|